Ofte stillede spørgsmål

Phoslock blev udviklet i Australien af “Commonwealth Scientific and Industrial Research Organization” (CSIRO) for at fjerne fosfat fra vand. Det aktive element i Phoslock er lanthan (et sjældent jordelement), der har en stærk affinitet for fosfat. Dette danner en uopløselig og inert kemisk forbindelse, Rhabdophane. Phoslock består af 95% bentonit og 5% lanthan.  

Se også: Hvad er Phoslock

Phoslock fremstilles ved en kontrolleret ionbytningsproces, hvorved kationer i bentonitten udbyttes med lanthankationer. Resultatet er, at lanthan fastholdes i bentonitstrukturen, hvorfra det kan binde fosfat, uden let at blive frigivet til vandfasen.

Phoslock fremstilles som et tørt granulat, der gør det let at transportere og opbevare.

Se også: Hvad er Phoslock?

Phoslock virker ved at udnytte lanthans evne til at reagere med fosfat. Fjernelse af fosfat med lanthan er meget effektiv og har et molforhold på 1:1, hvilket betyder, at en lanthanion vil binde en fosfation. Denne binding danner mineralet Rhabdophan (en uopløselig og biologisk inert kemisk forbindelse), der fjerner fosfat fra vandet.

Se også: Hvad er Phoslock?

Optagelseskinetikken ved dannelsen af Rhabdophan varierer til en vis grad i henhold til vandkemi, men i de fleste situationer er mere end 90% af det tilgængelige fosfat blevet bundet til lanthan inden for tre timer efter udbringning af Phoslock.

Phoslock er blevet udbragt i en lang række søer. Nogle behandlinger har fundet sted i drikkevandsreservoirs, mens andre har fundet sted i søer med høj bevaringsmæssig værdi. Mange behandlinger har også fundet sted i søer, der bruges til rekreative formål, såsom vandsport og svømning.

Uafhængige og statslige forskningsinstitutioner har i løbet af de sidste par årtier udført mange økotoksicitetstets på en bred vifte af dyrearter. Samlet set viser disse rapporter, at Phoslock er sikkert at bruge under alle naturligt forekommende miljøforhold ved de anbefalede doser.

En detaljeret oversigt over disse undersøgelser er produceret af Phoslocks tekniske team og kan downloades her (PDF).

Et ton Phoslock er i stand til at fjerne 34 kg fosfat (PO4) eller 11 kg fosfor (P).

Med denne information samt viden om mængden af biologisk tilgængeligt fosfor i søvandet og overfladesedimentet i en sø, er det muligt at beregne den nøjagtige Phoslock-dosis, der kræves.

Phoslock har en lang række fordele i forhold til andre restaureringsmetoder til reduktion af fosfor i søer. Nogle af de vigtigste fordele inkluderer:

• Reduktion af fosfat | Phoslocks evne til at reducere fosfat til niveauer tæt på eller under standard detektionsgrænser (<10 µg / L) er godt demonstreret i et stort antal både laboratorieforsøg og fuldskalabehandlinger. Vigtigt er at Phoslockdoseringen kan tilpasses for at opnå fosforkoncentrationer, der falder inden for et bestemt interval (f.eks. 20-30 µg/L). Denne fremgangsmåde anvendes, når det er nødvendigt at reducere fosforkoncentrationerne.
• Hurtig optagelse af fosfat | Dannelseskinetikken af Rhabdophan varierer i nogen grad alt efter vandkemi, men i de fleste situationer er mere end 90% af det tilgængelige fosfat bundet inden for tre timer efter tilsætning af Phoslock.
• Miljø-toksicitet sikkerhed | Se ofte stillede spørgsmål ovenfor.
• Stabilitet under forskellige forhold | I modsætning til visse andre metoder, der kan bruges til at immobilisere fosfor i vand og sedimenter, er Phoslock mindre følsom over for de redox-, temperatur- og pH-forhold, der naturligt findes i ferskvand. Desuden er det ikke nødvendigt at tilsætte en buffer før en Phoslockbehandling.
• Modstand mod resuspension | Flere studier er blevet udført for at teste Phoslocks evne til at modstå resuspension ved forskellige strømhastigheder. Alle undersøgelser har vist, at Phoslock påvirkes væsentligt mindre af resuspension end f.eks. aluminium- eller jernsalte, som også kan bruges til at immobilisere fosfor i sedimenter. Dette er ikke overraskende i betragtning af, at densiteten af Phoslock er meget højere end flokkuleringsmidler og fremhæver dermed Phoslocks egnethed til brug, selv i lavvandede søer.
• Langsigtede virkninger | Efter en behandling med Phoslock forbliver den fosfat, der har reageret med lanthanionerne i lermatricen permanent bundet. Derudover forbliver den lanthan i lermatricen, der endnu ikke har reageret med fosfat, aktivt og vil fortsætte med at binde fosfat (fra både eksterne og interne kilder) indtil bindingskapaciteten er opbrugt. Dette betyder, at en anvendelse af Phoslock kan designes til at opnå en vedvarende reduktion i søens fosfatniveauer. Kombinationen af disse fordele gør Phoslock til en unik og innovativ løsning til eutrofieringskontrol.

Phoslock er ikke et algecid, så det kontrollerer ikke direkte forekomsten af algeblomstringer. Effektiviteten af en Phoslock-behandling kan mindskes, hvis der stadigt er for høje koncentrationer af eksternt fosfor efter en Phoslock-behandling.

Når Phoslock bruges til restaurering af søer, tilsættes det normalt til vandfasen som en opslæmning. Phoslock blandes med søvandet og sprøjtes efterfølgende ud over vandoverfladen.

Når Phoslock synker, fjerner det fosfat fra søvandet. Når Phoslock først er sedimenteret ud på søbunden, fortsætter Phoslock med at binde den fosfat, der frigives fra sedimentet, indtil lanthanionerne er mættede. Herefter finder der ingen yderligere fosfatbinding sted.

Se også: Hvad er Phoslock?

I Europa er det bedste tidspunkt at udbringe Phoslock på i perioden mellem det sene efterår og det tidlige forår. Dette skyldes, at størstedelen af det tilgængelige fosfat i disse perioder ikke er bundet i biomasse såsom alger eller vandplanter, men hovedsageligt findes i sedimentet.

En udbringning af Phoslock fjerner fosfat fra vandsøjlen og lægger sig efterfølgende som et tæppe over sedimentet og vil derfor være målrettet størstedelen af søens fosfat.

An application of Phoslock strips the water column of phosphate and then ‘caps’ the bed sediments, and this targets much of the phosphate in the system.

En hver sø er unik, og der skal derfor beregnes en søspecifik Phoslockdosis for hver sø, der skal restaureres. Men typisk anvendes 2-4 tons Phoslock / hektar, men dette kan variere betydeligt mellem de enkelte søer, og afhænger af mængden af fosfat i vandsøjlen og sediment, samt eventuelle eksterne fosfortilførsler.

Omkostningerne ved en Phoslockbehandling vil variere betydeligt fra sø til sø afhængigt af placeringen, størrelsen, dybden og mængden af fosfat, der skal bindes til Phoslock.

Det er derfor nødvendigt at have en vis mængde information tilgængeligt for at beregne en estimeret pris.

Hvis du er interesseret i at få en prisoverslag på en Phoslockbehandling bedes du kontakte os.

For eksempel er det vigtigt at bestemme kilderne til de forhøjede fosfatkoncentrationer i søen; dvs. kommer fosfaten stort set fra interne kilder (frigivelse af fosfat fra sedimentet) eller fra eksterne kilder (diffuse kilder eller punktkilder i oplandet)? Dette er vigtigt at vide, da fortsatte høje eksterne belastninger kan påvirke effektiviteten af en Phoslockbehandling.

Vandkvalitetsdata er afgørende for at forstå søens unikke eutrofieringshistorie. Langsigtede data fra overvågning af vandkvaliteten er desværre sjældne for mange søer, men regelmæssig overvågning hjælper os med at forstå, hvilke restaureringsmuligheder der kan være bedst. Data fra overvågning af vandkvaliteten er også vigtig for at hjælpe os med at forstå, om Phoslock er et egnet produkt til at kontrollere fosfatforureningen i søen, da der er mange aspekter, der skal overvejes inden en behandling.

Ud over monitering af vandkvaliteten er det ofte nødvendigt med udtagning af sedimentprøver for at beregne, hvor meget fosfat, der potentielt kan frigives fra sedimentet under normale forhold. Disse oplysninger sammen med yderligere næringsstofberegninger bruges til at foretage en grundig dosisberegning for en Phoslock-behandling.

Kontakt os venligst, hvis du overvejer at behandle din sø med Phoslock, eller hvis du har brug for yderligere information.

Vi tilbyder rådgivning og kan levere en før-behandlingsvurdering, estimerede dosisberegninger og omkostninger for restaurering af din sø.

Phoslock vil fortsætte med at binde fosfat, indtil alle lanthanbindingsstederne er mættede. Selvom bindingen dannet af lanthan og fosfat er permanent og ikke brydes under naturligt forekommende forhold i søer, vil virkningerne af en Phoslockbehandling afhænge af, om der fortsat kommer for høje eksterne fosfortilførsler til søen.

Hvis der fortsat kommer for høje fosfortilførsler til en sø efter en Phoslock-behandling, kan det være nødvendigt at gentage behandlingen med mindre Phoslockdoser.

Undertiden kan tilstedeværelsen af store populationer af bundlevende fisk påvirke en Phoslock-behandling, da ophvirvling af sediment kan resultere i  frigivelse af fosfat fra dybereliggende sedimentlag. Store bestande af vandfugle i en sø kan også have en indvirkning på Phoslockeffektiviteten på grund af en fortsat tilførsel af næringsstoffer fra fuglene.

Eutrofiering er en naturlig proces, der forekommer gennem århundreder på grund af den naturlige ældning af vandområder, hvor de gradvist fyldes med sediment over tid.

Men menneskelige aktiviteter har fremskyndet niveauet og omfanget af eutrofiering gennem øget tilførsel af næringsstoffer til de forskellige akvatiske økosystemer. 

Den øgede tilførsel af næringsstoffer til en sø kan være menneskeskabt, som f.eks. udledning af spildevand, fra by og industri, samt afstrømning af næringsstoffer fra landbrugsarealer. 

Fosfat kan tilbageholdes og frigives fra sedimenter, som kan fremskynde eutrofiering og forlænge dens virkninger.

Fosfat er et uorganisk næringsstof.

Lanthan er et sjældent jordelement, der forekommer naturligt i miljøet i lave koncentrationer.

Lanthan danner en meget stærk binding med oxy-anioner, som fosfater, karbonater og silikater, der danner lanthansalte. Bindingen mellem lanthan og ortho-fosfat (LaPO4) er især stærk og stabil under naturlige forhold. 

Bentonit er ler bestående af smektitmineraler, hvoraf det mest almindelige mineral er montmorillonit.

Bentonit er kendetegnet ved at have udbyttelige natrium-, calcium- eller magnesiumkationer, som i høj grad påvirker lerets egenskaber og kommercielle anvendelser. Bentonit kaldes ofte ”mineralet til 1000 anvendelser” på grund af dets store anvendelighed. De største verdensomspændende anvendelser af bentonit er som tilsætningsstof i støberisand og boreslam, som kattegrus, som tilsætningsstof til foder til hjælp for fordøjelsen, som et bindemiddel i jern og som et klaringsmiddel i vinfremstilling og madolieraffinering. Bentonit bruges også i papirindustrien og som et effektivt materiale til at forsegle bassiner og lossepladser.